Forsikringsaftaleloven har regler om, hvad der sker, når forsikringstageren har givet urigtige oplysninger ved aftalens indgåelse, og når en angivet fareomstændighed ændres bagefter. Konsekvensen afhænger bl.a. af, om oplysningen var givet svigagtigt, i god tro eller noget midt imellem.
Artiklen gengiver lovens regler forenklet og er ikke juridisk rådgivning. Den siger intet om en bestemt police eller et bestemt selskab. Hvordan reglerne bruges i jeres sag, afhænger af aftalen og bør vurderes af en jurist. Det, artiklen kan hjælpe med, er at finde ud af, om jeres svar holder, før de bliver afgivet igen.
Den lov, det handler om
Forsikringsaftaleloven gælder i dag som lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. november 2015, senest ændret bl.a. ved lov nr. 723 af 20. juni 2025. Vi har læst den gældende tekst på Retsinformation. Vi har ikke undersøgt, i hvilket omfang reglerne kan fraviges i erhvervsforsikringer. Det kan have betydning for jer.
Urigtige oplysninger ved aftalens indgåelse
Lovens §§ 4-10 handler om urigtige oplysninger ved aftalens afslutning. Forenklet gengivet:
- Svig (§ 4). Har forsikringstageren svigagtigt givet urigtige oplysninger, er aftalen ikke bindende for selskabet.
- God tro (§ 5). Vidste forsikringstageren hverken eller burde vide, at oplysningen var urigtig, hæfter selskabet, som om den var rigtig. Ved skadesforsikring kan selskabet opsige med en uges varsel.
- Andre tilfælde (§ 6). I andre tilfælde er selskabet fri, hvis det ikke ville have overtaget forsikringen, hvis det havde kendt det rette forhold. Ville det have overtaget den på andre vilkår, hæfter det forholdsmæssigt.
- Undladelse (§ 7). At undlade at give en oplysning har kun virkning ved grov uagtsomhed.
- Meddelelse (§ 8). Selskabet skal uden unødigt ophold meddele, om det vil påberåbe sig §§ 5-7.
- Kendskab (§ 9). Selskabet kan ikke påberåbe sig en urigtig oplysning, hvis det vidste eller burde vide det rette, eller hvis forholdet var uden betydning.
Fareforøgelse
Lovens §§ 45-50 handler om fareforøgelse. Ændres en fareomstændighed, der er bestemt angivet i policen, med den sikredes vilje, kan selskabet efter de nærmere regler blive helt eller delvis fri. Selskabet skal uden unødigt ophold meddele, om det vil gøre ret gældende.
Om sikkerhedsspørgsmål i et skema ved fornyelse falder under reglerne om oplysninger ved aftalens indgåelse eller under reglerne om fareforøgelse, har vi ikke undersøgt. Det er en juridisk vurdering.
Hvorfor svarene let bliver forkerte
Det følgende er praksis. Skemaer til cyberforsikring kan spørge til foranstaltninger som MFA, backup, opdatering og overvågning. Svarene kan blive givet af én person ud fra, hvad vedkommende tror er sandt. Tænkt eksempel: skemaet spørger, om alle fjernadgange kræver MFA. Svaret er ja, men en servicekonto til en leverandør er glemt.
Spørgsmål kan være formuleret bredt. “Alle”, “altid” og “dagligt” er ord, der kun holder, hvis nogen har tjekket. Hvordan skemaets svar kan belægges, er beskrevet i cyberforsikringens spørgeskema.
Auditten før fornyelsen
Det følgende er praksis. En audit før fornyelsen tager skemaets spørgsmål som auditkriterier og spørger for hvert svar: hvilket bevis viser, at det er rigtigt? Det kan være et udtræk af konti uden MFA, en log fra den seneste gendannelsestest eller en oversigt over opdateringsstatus.
Resultatet er en liste med tre kolonner: svaret, beviset og en vurdering af, om svaret holder. Hvor det ikke holder, har I to muligheder. Ret forholdet, eller ret svaret. Begge dele bør ske, før skemaet sendes.
Om bevisets kvalitet, se hvad tæller som bevis. Stikprøver, når der er mange konti eller maskiner, er beskrevet i stikprøver i audit.
Hvad auditten ikke gør
Auditten vurderer ikke, hvordan selskabet vil reagere, og den fortolker ikke policen. Den svarer på, om jeres egne svar kan belægges. Det juridiske spørgsmål om følgerne af et forkert svar hører hjemme hos en jurist.
Når svaret er givet, og det viser sig forkert
Opdager I efter fornyelsen, at et svar ikke holdt, er det et spørgsmål om policen og loven, og det hører hjemme hos en jurist. Det følgende er praksis. Det, en audit kan bidrage med, er en præcis beskrivelse af, hvad der var forkert, siden hvornår, og hvad der er rettet. Rettelsen dokumenteres med dato og bevis.
Hvad det kræver, og hvad det koster at lade være
En gennemgang af skemaets svar kræver adgang til de systemer, svarene handler om, og til den, der svarede sidst. Arbejdet vokser med antallet af spørgsmål og med, hvor bredt de er formuleret.
Uden gennemgangen hviler svarene på én persons opfattelse. Viser et svar sig at være forkert efter en skade, er det lovens regler og policen, der afgør følgerne.
Det skal I lade være med
- At svare “ja” på et spørgsmål med “alle” uden at have tjekket · ét glemt system gør svaret forkert.
- At lade én person svare alene · lad en kollega holde svaret op mod beviset.
- At bruge en audit som juridisk vurdering af policen · det er en anden opgave.
Det skal auditten kunne vise
- ☐ Skemaets spørgsmål med jeres svar og beviset for hvert.
- ☐ En vurdering af, hvilke svar der holder, og hvilke der ikke gør.
- ☐ Rettelser af forhold eller svar, før skemaet sendes.
- ☐ Hvem der har godkendt svarene, og hvornår.
Kilder
- Bekendtgørelse af lov om forsikringsaftaler, LBK nr. 1237 af 9. november 2015, §§ 4-10 og 45-50, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1237, læst 12. november 2026.
Senest gennemgået: november 2026.
Næste skridt
Læs også: Audit af MFA · Audit af backup og gendannelse
→ Kontakt · Tlf. 70 13 63 23 · Cybersikkerhedsaudit hos Nielco IT
